Tag Archives: Veganer

Danskernes forbrug af fersk kød falder

Supermarkedskæden Coop har siden 2015 oplevet et fald i salget af fersk kød på 5 %. Coop består af butikkerne Kvickly, Super Brugsen, Irma og Fakta, så faldet dækker over en stor volumen. Analysechef Lars Aarup fra Coop siger:

“Fem procent er noget man kan mærke. Vi ser en stigning inden for alt muligt nyt og spændende, men det modsvarer ikke helt faldet af kød”

Coop har bla. set en stigning i salget af “vegi-varer”, kødfrie forarbejdede produkter, som kan erstatte kød i måltiden, det kan eksempelvis være sojapølser, plantefars eller linsebøffer.

Læs også: Plantefars ser ud til at være eksport succes!

Siden 2011 er salget af disse “vegi-varer” steget med ca. 300 % og stigningen i salget af disse vare ses mest omkring de store byer såsom København og Århus.

Læs mere hos TV2:

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-07-08-koedfrie-produkter-er-populaere-som-aldrig-foer-vi-har-aendret-en-smule-i-vores

Salg af kød falder i Norge

Salget af fersk kød falder for første gang i mange år i vores naboland mod nord, Norge.

Sammenligner man det første halvår i år, med de første 6 måneder i 2018, er salget af kød faldet med 668 tons, hvilket svarer til omkring 4,1 %, oplyser analysefirmaet Nielsen.

Annechen Bahr Bugge fra Sifo forskningsinstitut vurdere årsagerne til ændringerne:

“Folk skifter noget kød ud med grøntsager eller har eksempelvis en kødfri mandag… Jeg oplever, at forbrugerne i stigende er optaget af skyld, når det drejer sig om mad. Bøffen har fået meget af skylden for både sundheds-, miljø og klimaproblemer”

Det er hovedsageligt salget af det røde, ferske kød som er faldet. Og selvom salget af kød er faldet i år, er det stadig “kun” ca. 3 % af befolkningen som er veganere eller vegetarer.

 

Læs den fulde historie hos Berlingske Tidende her:

https://www.berlingske.dk/internationalt/nordmaendene-saetter-faerre-roede-boeffer-paa-middagsbordet

Leonardo DiCaprio investerer i endnu et grønt firma

Den amerikanske Hollywood stjerne Leonardo DiCaprio investerer nu i endnu et firma, som producerer animalske erstatningsprodukter. Denne gang drejer det sig om firmaet Califia Farms i Californien, som bla. producerer, og sælger en række plantebaserede yoghurt produkter.

“Kvægproduktion er en kæmpe bidragyder til kulstofemissioner”

Siger DiCaprio som tidligere har investeret i det veganske brand Beyond Meat.

Udover at sælge yoghurt, er Califia Farms helt fremme i deres arbejde for et mere plantebaseret mad system, de sælger bla. også en række mandel baserede drikke. Deres mission er:

 

Nyheden kommer fra VegNews og kan læses i fuld længde her:

https://vegnews.com/2018/7/leonardo-dicaprio-invests-in-vegan-brand-califia-farms

Plantebaserede æg nu på hylderne i Danmark

Efter successen med plantebaseret “kødfars” i danske dagligvarebutikker, udvides sortimentet nu til også at omfatte plantebaserede – veganske – æg. Føtex-butikker i hovedstadsområdet har igennem en periode testet salget af de veganske æg og det har været en succes.

Tore Nederland, Føtex’ sortimentchef siger:

Vi havde stor succes med vores plantefars, og derfor har vi nu også fundet en vegansk ægge-erstatning, som vi i nogle testhuse har set, at der er salgspotentiale i. Så den skal vi have i alle Føtex-butikker, siger han.

Læs også: Ny plantefars revet ned af hylderne

Tore Nederland forklarer at salget hovedsageligt er til æg-allergikere og til veganere. De plantebaserede veganske æg bliver fremstillet at virksomheden Follow your Heart fra Californien.

 

Læs mere hos MetroExpress:

https://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/15492352

Ingen hjælp til veganer-babyer fra Sundhedsstyrelsen

Forældre, som gerne vil give deres nyfødte børn mad uden animalske produkter, møder modstand hos Sundhedsstyrelsen. Styrelsen vil nemlig ikke lave en vejledning for vegansk kost til nyfødte børn. Det bringer derfor folk der gerne vil undgå at deres baby’er spiser animalsk mad i knibe. Sundhedsstyrelsen har lavet flere kostvejledninger til nybagte forældre, men altså ikke en omhandlende vegansk kost.

“Vi anbefaler ikke veganer-kost til børn under to år, og vi kan ikke på den ene side sige, at vi ikke anbefaler det og så alligevel vejlede folk i det. Det vil ikke være troværdigt.

Udtaler Annette Poulsen, sundhedsplejerske og ansvarlig for Sundhedstyrelsens kostanbefalinger til børn under 2 år, til Berlingske Tidende og hun fortsætter:

“De forældre som vælger at lade deres spædbørn være veganere på trods af, at myndighederne ikke anbefaler det, må tage ansvar for det. Vi kan ikke laver anbefalinger om noget, som vi ikke anbefaler”.

Dansk Vegetar Forening har lavet en underskriftsindsamling for presse Sundhedsstyrelsen til at ændre mening. Det ser dog ikke ud til at have haft en effekt – indtil videre.

Læs mere hos Berlingske Tidende:

https://www.b.dk/nationalt/foraeldre-til-veganerbabyer-vil-have-kostraad-fra-det-offentlige

Vystopi – vegansk angst?

Iflg. bog-aktuelle psykolog Clare Mann fra Australien kan man som veganer få diagnosen: Vystopi. Diagnosen dækker over veganere, som lider af angst for at dyr systematisk mishandles og derfor kan ende i en eksistentiel krise. Clare Mann, som selv lider af vystopi, har skrevet bogen “Vystopi” om emnet. Hun udtaler:

“Jeg tror, at nogle veganere ender i en eksistentiel krise, når de bliver opmærksomme på den ondskab, der er i denne verden (..) Med bogen vil jeg hjælpe veganere ved at give dem et værktøj, de kan bruge til at forklare andre, at vystopi ikke kun handler om dyr, men at problemet er langt større”.

Clare Mann’s bog Vystopi udkommer senere i år. Bogen vil indeholde nogle teknikker til hvordan veganere klare sig igennem en vystopisk verden.

Læs den fulde historie i Berlingske Tidende her:

https://www.b.dk/nationalt/psykolog-opstiller-ny-diagnose-til-veganere

Flere og flere bliver veganere i Storbritannien

Antallet af veganere i Storbritannien er steget 360 % de sidste 10 år! Konklusionen er kommet på baggrund af en undersøgelse af 10.000 briter, og den viser, at antallet af veganere i Storbritannien er ca. 542.000, hvilket er en stigning fra omkring 150.000 veganere i 2006.

“At have over en halv million veganer i Storbritannien er fantastisk! (…) Flere mennesker end nogensinde inspireres af de sundhedsmæssige og miljømæssige fordele ved veganisme og finder samtidigt ud af hvad der virkeligt foregår i kød- og mejeribranchen, og beslutter derefter at de ikke vil bidrage til dyrs smerte og lidelse.” udtaler Jasmin de Boo fra Vegan Society.

Læs også: Nyt plantefars rives ned fra hylderne i Danmark. 

Den store stigning kan bla. tillægges at flere kendte er åbne omkring at de er veganere, og at det ikke længere anses som et ekstremt valg at leve vegetarisk. Keith Coomber fra magasinet Vegan Life udtaler:

“Du kan gå ind i ethvert supermarked og blive konfronteret med et stort udvalg af ikke animalsk mælk og andre veganske-venlige produkter”.

I samme periode har der også være en stigning i antallet af vegetarer, hvilket gør at der idag er ca. 1,1 million personer i Storbritannien som lever vegetarisk.

Undersøgelsen viser at det i høj grad er yngre byboer som vælger at leve vegansk Omkring 42 % af veganerne er i følge undersøgelsen mellem 15 og 34 år og 88 % bor i et by-område.

Læs mere om undersøgelsen hos The Telegraph:

http://www.telegraph.co.uk/food-and-drink/news/number-of-vegans-in-britain-rises-by-360-in-10-years/

Nyt studie: Veganere lever længere end vegetarer

Nyt studie fra forskere ved Massachusetts General Hospital, viser mere om konsekvenserne ved at spise kød, være vegetar eller veganer. Forskerne har studeret sammenhængen mellem dødsårsager, sundhed og kost blandt 130.000 personer over en periode på ca. 30 år.

Ledende forsker for studiet Dr. Mingyang Song siger:

“Overordnet understøtter vores resultater vigtigheden af kilder til protein i kosten, i forhold til langsigtede helbredsproblemer. (…) Vores resultater tyder på, at folk bør overveje at spise flere planteproteiner end animalske proteiner, og når de vælger blandt kilder til animalsk protein, er fisk og kylling sandsynligvis bedre valg.”

Læs også: At spise grønt forbedrer din tarmflora.

Forskerne har bla. opdaget, at en stigning i indtag af kalorier fra plante baseret kost på bare 3 procent, giver et gennemsnitligt fald på 12 procent i sandsynligheden for at få en hjertesygdom. Hvis man derimod vælger at forøge andelen af animalsk protein i ens kost med 10 procent, giver det en stigning på 8 procent sandsynlighed for at dø af en hjertesygdom.

Også i forskellen mellem vegetarisk og vegansk diæt, fandt forskerne en forskel: Hvis du udskifter protein fra æg med plante baseret protein, giver det en 19 procent reduktion i risikoen for dødsfald af sundhedsbaseret sygdom.

Studiet er publiceret i tidsstriftet JAMA Internal Medicine Journal. I The Independent kan du læse et uddrag af studiet:

http://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/vegan-meat-life-expectancy-eggs-dairy-research-a7168036.html

Hollandsk veganer nægtet schweizisk statsborgerskab.

I mens debatten raser om danskhed her i landet står det anderledes til i alpelandet Schweiz. Her er en hollandsk vegansk kvinde nægtet statsborgerskab bla. pga. en kampagne imod koklokker, som hun mener er dyremishandling.

Se også: Her er verdens top 10 veganer byer.

Ansøgning om statsborgerskab blev afvist med begrundelse i hun ikke lever op til traditionelle schweiziske værdier. Iflg. hende selv arbejder hun ikke imod disse værdier, men for dyrevelfærd og at hun håber fortsat på at få schweizisk pas, for som hun udtaler:

”Jeg har venner og familie her. Jeg har arbejdet her og deltager i det sociale liv. Jeg var endda medlem af skolebestyrelsen for et par år siden.”

Nu overvejer hun at gå ind i politik for at få ændret afslaget.

 

Læs hele historien hos Berlingske her:

http://www.b.dk/globalt/hollandsk-veganer-var-for-irriterende-til-at-blive-schweizisk-statsborger

 

Skal du rejse? Her er verdens top 10 veganerbyer.

Næste gang du rejser på ferie, kan du overveje at besøge nedenstående byer. De er nemlig blevet kåret som verden førende veganer byer ifølge PETA. Og det er ikke nødvendigt at rejse langt for at får kvalitet vegansk mad – tætteste by på listen er Berlin.

Kenneth Ibsen fra Dansk Vegetarforening udtaler til Jyllands-Posten:

”Jeg har lige været i Berlin, vegetarernes paradis her i Europa, hvor der findes rigtig mange vegetariske og veganske cafeer og restauranter. Jeg ved ikke præcis, hvorfor tyskerne er længere fremme, men et bud på, hvorfor Berlin har sådant et bredt udvalg af vegetariske og veganske muligheder, er, at der er et større kunstnerisk vælde og dermed også et større frisind og grundlæggende respekt for andres liv, herunder også dyrenes.”

Her er listen fra PETA over verdens førende veganer byer:

  • Portland (Oregon), USA
  • Berlin, Tyskland
  • New York, USA
  • Los Angeles, USA
  • Tel Aviv, Israel
  • Honolulu, Hawaii, USA
  • Taipei, Taiwan
  • Detroit, USA
  • Toronto, Canada
  • Chennai, Indien

Så nu kender du dine næste rejsemål!

Læs mere hos Jyllands-Posten:

http://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE8910460/spis-groent-her-er-verdens-bedste-veganerbyer/